Myntete

freeimage-2697746-webNordafrikansk myntete

Nordafrikansk myntete laves på grøn te og ofte benyttes den kinesiske gunpowderte som base, da den er tilpas kraftig og spiller godt sammen med mynten.

Teen er en del af den nordafrikanske tradition og drikkes til enhver lejlighed. Man bydes ofte på et glas myntete, når man gæster folk – både privat og i forretningssammenhæng. Serveringen og fremstillingen kan være nærmest rituel. Der er regionale variationer af teen, men gennemgående er, at man anvender grøn te og mynte. Helst frisk, men tørret kan også gå an.

Husk at man kan søde med både sukker og honning. Man kan også bruge kunstig sødemiddel, men det kan selvfølgelig ikke give teen, den lidt ‘klistrede’ karakter, der er så indbydende.

En variation af fremstilling af teen:

Lav teen ved at koge en liter vand op i en gryde, lad det så køle i fem minutter og tilsæt gunpowderen (4-5 toppede teskefulde). Teen trækker i ca. 5 minutter. Imens skylles mynten (spearmint) og krammes let i for at trække mere smag frem. Mynten lægges i en kande sammen med sukker og overhældes med den varme, siede te.

Rør rundt og lad det trække endnu 5 minutter, før du nyder din egen hjemmelavede myntete.

Det er individuelt hvor meget sukker man vil have i teen. Traditionelt drikkes teen meget sød, hvilket vil sige at man skal tilsætte omkring en dl sukker eller honning.

Teen kan også nydes afkølet.

En anden variation af fremstillingen af teen:

En tepotte opvarmes af kogende vand og vandet hældes fra.

Ca. 4 tsk gunpowder, et bundt pebermynte (brug også gerne her spearmint-varianten) og 1-2 tsk sukker pr person, hvilket vil sige 4-8 teskefulde lægges i tepotten. Det hele overhældes med næsten kogende vand og der røres rundt – bare let – en enkelt gang. Lad teen trække smag i ca. 5 minutter inden servering.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>