Selvfølgelig ved man ikke præcis, hvordan det blev opdaget, at udtrækket fra teblade kunne drikkes, men forskellig lande har sin egen legende om te, der fortæller historien:
Legenden om kinesisk te
Ifølge en kinesisk legende, blev teen ved en tilfældighed opdaget af Kejser Shen-Nung cirka 3.000 år før Kristi, og det skete sådan her: Sammen med sit følge, lå kejseren i skygge under et stort træ. Man havde tændt bål og der kogte en stor gryde med vand. Varmen fra bålet tørrede nogle af bladene på de lange grene. Pludselig fejede en kraftig vind over stedet og blæste nogle af bladene ned i gryden. Vandet blev farvet gyldent og en fantastisk duft strømmede fra gryden. Kejseren smagte på drikken og blev begejstret over duften og den udsøgte smag. Han mærkede straks den forfriskende og livgivende virkning, teen havde og han udbrød: “T’sa”, som betyder guddommelig – så selv i dag betyder “cha” te på kinesisk.
Legenden om indisk te
I Indien er en anden legende overleveret: 500 år efter Kristi aflagde Fakir Dharma ed på ikke at sove i syv år. Efter fem års fordybelse kunne han dog ikke længere bekæmpe trangen til at sove. Fuld af fortvivlelse over ikke at kunne holde sit løfte, greb han et par grene fra det træ, hvorunder han havde slået lejr. Han tog et par blade i munden og tyggede dem. Dharma følte straks den forfriskende og opkvikkende virkning og hans træthed forsvandt, så han blev i stand til at holde sit løfte.
Legenden om japansk te
Japan har også en legende om opdagelsen af teen. Den angrende Bodhidarma lovede syv års fordybelse og meditation, og svor, at han ikke ville sove i de syv år. Trods sin ed skete det, at han en nat faldt i søvn. Da han vågnede næste morgen, var han så vred over sin fiasko, at han skar sine øjenlåg af og kastede dem mod jorden. Så snart øjenlågene ramte jorden, slog de rødder og voksede til en stor busk. Da den angrende så dette vidunder, tilberedte han bladene til en drik. Folk strømmede til alle vegne fra, da de hørte om dette mirakel. Mange efterlignede den angrende og tilberedte ligeledes en drik af bladene. Den livgivende og forfriskende virkning blev kendt overalt! Velsmagen og duften var grund nok til at denne drik blev betragtet som guddommelig. I dag er det japanske skriftegn for øjenlåg og te stadig det samme.