Matcha Te

matcha teMatcha te spiller en vigtig rolle blandt tekendere, og har vundet mere og mere popularitet de seneste år på grund af den meget høje sundhedsværdi som matcha te har. Matcha te pulver er grøn te i særdeles høj kvalitet og er den bedste pulveriserede te der findes på markedet. Matcha te har nærmest opnået status som en mirakel-eliksir og bliver anset som værende et superfood og det er svært at finde en drik der kan sammenlignes med matcha når det kommer til sundhedsfremmende egenskaber. Derfor vil vi nu se lidt nærmere på, hvad det er som gør matcha te så sundt.

Et høj-koncentreret sundhedsboost

Grøn te i god kvalitet er berømt for sine mange sundhedsmæssige egenskaber. Når du drikker matcha te kan du så fordoble disse egenskaber da du får dem i en mere koncentreret form. Normalt brygger man grøn te som et udtræk, hvor næringsstofferne findes i det vand som bladende har trukket i. Mathca te er lidt anderledes, idet pulveret er de rene, grønne blade som er pulveriseret til et meget fint pulver, der opløses i vand. Det betyder altså at du drikker selve bladene – og ikke kun udtrækket. Næringsværdien er derfor mere koncentreret i en kop matcha te fremfor i en kop grøn te, og du kan derfor nøjes med færre kopper for at få de samme gode stoffer fra den grønne te.

Rig på antioxidanter

God kvalitetste har generelt et ret højt indhold af antioxidanter. Og i japansk matcha grøn te er indholdet blot lidt mere koncentreret, så du får et højere indhold af anitoxidanter pr. kop. Antioxidanter er de små nutrienter der er med til at holde os sunde og raske, holder huden ung og beskytter mod solens skadelige stråler.

Grøn te indeholder en masse sunde komponenter, som hedder catechiner. I matcha te er der en af disse typer af catechiner, som er specielt populær og den hedder EGCg (epigallocatechin gallate). 60% af indholdet af antioxidanter i matcha te er netop EGCg som er anset som et vigtigt værn mod sygdomme som f.eks. kræft, og indholdet i matcha te er omkring 100 gange højere end i andre typer te.

Beroligende

Udover, at være sundt og næringsrig, så er matcha te også en afslappende type te, forstået på den måde, at den har en beroligende effekt på nervesystemet. Buddhistiske munke har igennem mange år brugt matcha te til at opnå en meditativ tilstand samtidig med at være vågen og bevidst. Årsagen til denne effekt er indholdet af en bestemt type aminosyre kaldet L-Theanine. Dette stof har en beroligende effekt på nervesystemet og kan give dig en opkvikket følelse uden at gøre dig urolig, som f.eks. mange mennesker får en følelse af når de drikker kaffe eller andre koffeinholdige drikke. Alle former for te indeholder L-Theanine (deraf navnet the) da planten Camelia Sinensis indeholder denne aminosyre naturligt, og det er derfor at te har en mildt opkvikkende effekt men samtidig giver dig en balanceret følelse af afslapning og ro.

Udrenser og fedtforbrænder

Matcha grøn te er også blevet et populært middel i forbindelse med vægttab og naturlig detox. Matcha er med til at hæve forbrændingen og hjælper dig med at forbrænde flere kalorier end normalt. Der er lavet undersøgelser der viser, at man forbrænder hele 4 gange så mange kalorier i timen efter indtagelse af en kop matcha te, så uanset om dette er det præcise tal eller ej, så er det ganske vist at matcha te også hjælper med at forbrænde fedt mere effektivt.

Matcha te dyrkes kun i skyggen under meget påpasselige forhold, da teplanten ikke må rammes af solens stråler. Den intense grønne farve stammer fra det høje indhold af klorofyl. Klorofyl hjælper kroppen med at udrense, idet det er med til at fjerne kemikalierester og tungmetaller fra kroppen. Matcha teens popularitet er derfor også steget i takt med nutidens opmærksomhed på detox og udrensning.

Hvorfor er matcha te så dyrt i forhold til andre typer grøn te?

Matcha te dyrkes kun i Japan. Japansk grøn te er sædvanligvis dyrere end grøn te fra f.eks. Kina, da Japan er et mindre land, og dyrker meget mindre mængder. Derudover eksporterer Japan kun ca. 1% af al den te de dyrker, da efterspørgslen i Japan er så stor blandt befolkningen. Det er derfor ganske lidt te, som bevæger sig ud over Japans grænser.

Derudover, så dyrkes matcha te på en helt speciel måde i forhold til andre typer te. Matcha te beskyttes mod solens stråler, og vokser kun i skyggen. Producenterne skal derfor sørge for at planterne ikke får sol, hvilket betyder at de ofte bygger overdækninger, hvorved planterne får masser af lys uden direkte sol. De fleste producenter håndplukker alle bladene, da maskinplukning vil belaste planterne for meget. Og da matcha kun plukkes én gang årligt, om foråret, så er det en ret begrænset mængde matcha te der dyrkes hvert år, og på grund af den høje efterspørgsel, så er det et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Matcha te produceres desuden i flere forskellige kvaliteter. Det meste produceres økologisk, dvs. uden brug af sprøjtemidler i produktionen, hvilket også giver et mindre udbytte end ellers. Derudover så er der forskel på farvens dybde, tekstur og forarbejdningsmetode. Den fineste matcha te er den rene, økologiske matcha te med en dyb, grøn farve, som indikerer, at den er produceret nænsomt af de helt spæde og friske blade. Jo ældre bladende er, jo billigere bliver den endelige te. Så når det gælder matcha te, så hænger pris og kvalitet unægteligt sammen.  Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis produktet er billigt, og virker til at være lidt for meget i den billige ende – så hænger det som regel sammen med at teen er fra den sene høst, hvor indholdet af næringsstoffer er relativt lavt i forhold til den tidlige høst. Så hvis du drikker matcha te for sundhedseffektens skyld, så kan det godt betale sig at investere i en premium te.

Hvordan tilbereder man matcha te?

På traditionel vis tilberedes matcha te i en rund skål, hvor pulveret opløses i let afkølet kogt vand med et piskeris af bambus. Sædvanligvis bruges 1 tsk matcha te pulver til en kop. Man hælder pulveret i koppen, gerne igennem en lille si, hvorefter man tilsætter lidt vand og pisker godt så pulveret ikke klumper sammen. Har man ikke et lille piskeris, så kan det sagtens gøres med en ske eller evt. en lille mælkeskummer, hvis man gerne vil have en luftig skum. Herefter fyldes op med varmt vand. Man kan med fordel tilsætte lidt mælk, alt efter hvad man foretrækker, og en varm mælkeskum er også blevet populært i den såkaldte Matcha Latte.

Matcha grøn te pulver kan også bruges som ingrediens i andre opskrifter. Man kan f.eks. tilsætte det til en smoothie, hvilket giver ekstra sundhedsvaluta idet det er fordelagtigt at indtage matcha te sammen med c-vitamin, da det gør det nemmere for kroppen af optage de mange gode stoffer fra teen.

Er du blevet interesseret i at prøve dette ‘grønne guld’ så har vi økologisk matcha te i premium kvalitet hos Teacup.dk. Der er 30 gram i en lille dåse. Når teen pakkes i dåsen kan den holde sig i 2 år, men når dåsen åbnes så anbefaler vi, at teen drikkes indenfor 6 måneder.

No Responses

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *